Blog Image

Bente Troense: Månedens Mening

Jeg er født i 1942 – og jeg er 36 år!

Forstår du, hvad jeg mener?

I M.M. vil jeg give udtryk for min mening, min opfattelse, oplevelse og foragt for tidens tendenser og tåbeligheder.Med talrige år i bagagen har jeg oplevet og set mange af livets vinkler. De er ikke lige kønne alle sammen.

Jeg har levet på samfundets bund og arbejdet mig frem til et mere behageligt niveau af tilværelsen. Det har været en rejse med mange vidunderlige og rædselsfulde oplevelser, som har været med til at danne den klangbund, den toneart, jeg spiller i nu.

Den kan være barsk og uforsonlig, fordi jeg mærker og genkender løgn og svig, eller den kan være blid og næsten romantisk, når tilværelsen sender de blide vinde ind over min tilværelse.

Med alderen er jeg blevet bedre til at nyde. Jeg øver mig stadig.

Kængurugenerationens sidste hop

Månedens Mening Posted on 22 Aug, 2013 15:24

Kængurugenerationen
har sprunget sit sidste store hop, hvis det går som finansminister Bjarne
Corydon ønsker.

Velfærdssamfundets
pung, som kængurugenerationen med det veludviklede krævegen vil komme til at
springe forgæves op i, bliver mindre og mindre. Generationerne, der mener, at
det er samfundets pligt at forsørge dem ordentligt, hvis de ikke finder det
attråværdigt at finde et lønnet arbejde, de kan leve af, vil gå en svær tid i
møde. Dovne Robert gjorde samfundet en stor tjeneste ved at personificere
Kængurugenerationen.

ARBEJDE.

Det
er ordet, som finansministeren vælger, som det vigtigste, når han skal
komprimere formålet med regeringens reformer.

”Det
er det højeste formål i et samfund, at mennesker kan forsørge sig selv på
rimelige vilkår” understreger finansministeren. (JP 25.7.)

Ordet
runger af fortidens sociale kampe og det lyder gammeldags, og forårets
demonstrationer på Christiansborgs Slotsplads kunne også forlede til at tro, at
vi befandt os i et andet årti, /hvor store harmfulde horder af strejkende
arbejdere protesterede mod en regerings begyndende indgreb i de offentlige
goder. Alt for mange havde alt for hurtigt set en mulighed, som aldrig have
eksisteret før. Det har jeg ret til, lød det gennem socialkontorerne. Krævegenet blev udviklet til groteske
dimensioner. Velfærdsstaten stønnede./

Min
baggrund er efterkrigstidens nøjsomhed, og egentlig er det en god baggrund for
at værdsætte den forøgede velstand, som fulgte efter. Vi fik ind med
modermælken og med lærerens velmenende opfordring til at være flittige og
opføre os ordentligt, at man skal gøre sig fortjent. Gammeldags udtrykt, men
meningen er god nok.

Det
er i hjemmet og i skolen fundamentet til børnenes grundholdninger skabes, når
det drejer sig om fællesskaber og social tillid, som er grundsten i vores
velfærdssamfund.

De
seneste årtiers holdning til børneopdragelse har været, at barnet altid skulle
være medbestemmende. Det kompetente barn var et udtryk, som skulle forlede
forældrene til at tro, at barnet vidste bedst selv. Fløjlshandskerne blev slidt
godt og grundigt, og resultatet afspejles i urolige børn i klasserne, der ikke
fungerer på grund af uro og støj og manglende disciplin.

Finansminister
Bjerne Corydon udpeger skolereformen, der blev gennemført i foråret, som den
vigtigste reform, regeringen har fået gennemført.

”(Men)
skolereformen handler om noget fundamentalt. Det handler om hele næste
generations muligheder. Den er afgørende for, hvor vores land er henne om 10-20
år. Der er ikke noget, der i fremtiden
vil vise sig at have haft større betydning end skolereformen.”

Jeg
kunne ikke være mere enig. I flere år har jeg gjort opmærksom på den ændring i
folkeskolen, som havde karakter af forfald. Den manglende respekt for læreren
og de dårlige resultater fra internationale undersøgelser kunne ikke
bortforklares, selv om mange prøvede.

Det
var nærmest pinligt, når jeg gjorde opmærksom på, at der fandtes dårlige lærere,
og at der var umulige børn, der ødelagde undervisningen for de andre. Men
efterhånden gik det op for mange, også politikerne, at der var noget om
snakket. Meget endda. Det gik også op for dem, at det var alvorligt for landets
økonomi, for Danmark sakkede agterud på stort set alle felter.

Velfærdsstatens
afløser bliver konkurrencestaten, vurderer professor Ove Kaj Pedersen,
Copenhagen Buisness School. Landene indgår i en konstant international
kappestrid på kompetencer, viden og udvikling, som i sidste ende handler om
landets evne til at skabe arbejdspladser, vækst og en høj levestandard (JP
21.7.)

Hvis
Danmarks skal komme i form til den internationale konkurrence kræver det
veluddannede unge på alle områder. Den dygtige håndværker i dansk produktion
konkurrerer med håndværkere over hele kloden. Den samme konkurrence gør sig
gældende på stort set alle andre områder i erhvervslivet.

Det
bliver forhåbentlig moderne at være gammeldag: du skal være flittig, opføre dig
ordentlig og arbejde!

/
afsnit udeladt/ 49 ord for mange



Tiderne skifter

Månedens Mening Posted on 22 Aug, 2013 15:20

Tiderne skifter,
og holdninger påvirkes. Den proces foregår hurtigere og hurtigere.

Det moderne
kommunikationssamfund buldrer frem, vi kan få mere og mere at vide, og
konklusionen må derfor være, at vi ved mindre og mindre.

Det er bare
ikke alle, der ved det.

Når tre ud af
fire lønmodtagere tror, at Folketinget, altså politikerne, vedtager
mindstelønnen, så er der noget rivende galt – specielt i fagbevægelsen. Blandt
de 20-40-årige er uvidenhedsprocenten endnu højere. Når dens egne medlemmer
ikke kender til det helt fundamentale system, der er afgørende for deres løn,
så konstaterer jeg, at uvidenhed er en stor trussel mod fagbevægelsen.

Men det er
ikke kun uvidenhed blandt medlemmerne af fagbevægelsen, der er problematisk.
Det største og tungeste skyts skal rettes mod ledelsen af fagbevægelsen, som
gennem årtier har forsømt at holde kontakt til medlemmerne. Der har været tale
om distanceledelse, som har resulteret i et stærkt faldende medlemstal.
Tidligere tiders skandaler om magtmisbrug og økonomisk uredelighed, der var
mulig i en årrække inden for det faglige system, har også angrebet tilliden til
det fælleskabet, der ligesom folkeskolen og andelsbevægelsen er rundet af
1800-tallets begyndende ligestillings- og fælleskabstanker.

Forårets tal
fra Danmarks Statistik afslører, at fra 2008 til 2012 har 134.433 medlemmer fra
3F, HK, Dansk Metal og FOA vinket farvel til LO, Hovedorganisation for
fagbevægelsen. 77.222 er blevet indfanget af de ”gule” fagforeninger.

Unge
mennesker tiltrækkes ikke af fagforeningerne.

”Hvad får jeg
ud af det, og hvad koster det?” spørger de i tidens ånd, hvor det individuelle
hersker. Fagligt fællesskab, solidaritet, loyalitet og tillid er ikke i høj
kurs hos flertallet af de unge.

LO`s formand
Harald Børsting siger, at han tager tilbagegangen seriøst, men at han ikke
frygter for fagbevægelsens overlevelse. Han har sit på det tørre. Han stopper
om få år.

Næstformand i
LO, Lizette Risgaard, kommenterer tilbagegangen således: ”Vi har troet, at
danskerne godt kunne regne ud, at man ikke kan få det hele for den halve pris,
men det har ikke været tilfældet. Derfor har vi igangsat en kampagne, der skal
gøre det klart for danskerne, hvor vigtig LO-fagbevægelsen er.”(Ekstrabladet
17.5.13)

Hvis man
baserer sine holdninger til så vigtigt et spørgsmål på noget så luftigt som tro,
så er der noget galt, og hvis man også tror, at man kan klare situationen med
en fikst og smart kampagne, så synes jeg, det er naivt, mildt sagt.

De seneste 10
år er medlemstallet i LO faldet fra 1.413.210 til 1.122.795, altså 290.415
medlemmer færre på 10 år.

Det har
konsekvenser ud over manglende kontingentkroner i kassen.

Arbejdsmarkedsforsker
og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ipsen kommenterer:” Når
medlemmerne flygter, taber fagforeningerne magt over for politikerne og
arbejdsgiverne. Over for arbejdsgiveren, fordi de bliver svækket i
overenskomstforhandlingerne. Politisk mister de også indflydelse, fordi de vil
have færre midler at bedrive lobbyvirksomhed for. Det er en selvforstærkende
effekt, der samlet svækker fagbevægelsen.”(Ekstrabladet 17.5.13)

Kim Simonsen,
formand for HK, Danmark konstaterer: Danmark står i en tillidskrise. (JP
5.8.12)

Jeg er helt
enig.

Han retter en
appel til erhvervslivet og politikerne om nødvendige holdningsændringer, men
også til sin egen baghave – fagbevægelsen: ”Vi har hvilet længe nok på
fortidens vigtige gerninger og sejre. Det må være slut med automatreaktioner og
vanetænkning. Det betyder, at vi ikke bare kan være kolosser bag
tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, men aktiv må melde os ind i kampen om
dette samfunds retning.”

Jeg er helt
enig. Kære læser, nu ved du det.



Tyveri af tillid

Månedens Mening Posted on 22 Aug, 2013 15:14

Tyveri

Tørresnor
tømt

”Et par
cowboybukser, en hvid BH og tre par dametrusser er stjålet fra tørresnoren Kildevej
nr. XX natten til lørdag. Evt. oplysninger bedes henvendt til Nyborg Politi.”

Bekendtgørelsen
stod under Dags Dato på lokalsiden i Fyns Stiftstidende en dag i 1990.

Jeg måtte
smile, da jeg læste bekendtgørelsen. Det var åbenbart ikke det værste sted, jeg
havde valgt at bo, hvis det var så betydningsfuldt, at det skulle i avisen, at
en tørresnor var blevet ribbet. Det
måtte være verdens fredeligste sted.

Ti år senere
byggede en udenlandsdansker en villa på vejen. Den blev udstyret med
tyverialarmer og projektører både ud til vejen og til vandsiden, hvor der er en
offentlig sti langs med skrænten ned til vandet.

Vi naboer undrede
os over al det sikkerhedsudstyr. Det var for meget, syntes vi og fandt det
provokerende. Det signalerede mistillid over for det omgivende samfund.

Igen ti år
senere har jeg ændret holdning, desværre. Nu er mit hus nøjagtig lige så
”alarmeret”, som det, jeg tidligere syntes var for meget.

To indbrud er
begrundelsen. Det sidste foregik midt på den blanke formiddag, hvor huset var kortvarigt
forladt. Alle alarmer var koblet til, og kameraerne afslører to unge mænd entre
muren fra vandsiden iført hætter og koben. Hætten falder af den ene, og hans
ansigt kan ses tydeligt, men det afficerer ham ikke synderligt. Uden for
kameraernes synsfelt blev to havedøre smadret, strømmen kortsluttet, så
kameraerne stoppede optagelserne, og de udvalgte varer båret ud. Politiet blev
tilkaldt og fik overdraget optagelserne med tyveknægtene. Siden er der intet
sket i sagen.

Danskerne er
verdensmestre i tillid. Det er bevist gennem videnskabelige undersøgelser, som
man kan have tillid til!

I 2005 blev
der i 86 lande over hele kloden foretaget en undersøgelse af den enkelte
borgers tillid til andre mennesker. Den form for tillid, der er målt, er social
tillid til forskel fra individuel tillid. Danskerne topper listen. 78 % af de
adspurgte i Danmark stoler på de fleste andre mennesker. De nordiske lande
topper i øvrigt listen suverænt.

I den anden
ende af listen ligger Brasilien med 5 %, altså en ud af tyve tror på de fleste
andre mennesker.

Når det
drejer sig om tillid til vigtige institutioner i samfundet topper Danmark igen
listen med 84 %. Vi tror altså på, at politi, regering, retsvæsen og den
offentlige administration gør deres arbejde ordentligt og følger love og regler
for deres område.

Sydafrika
scorer bundkarakter i internationale undersøgelser med kun 11,8 %. Det tal
forklarer, hvorfor private, bevæbnede vagtværn gennem de seneste årtier er
vokset i antal og størrelse, så de overgår militæret i landet. Et kontant
udtryk for mistillid til samfundet.

Vi er altså
stadig så heldige, at vi lever i tillidssamfundet Danmark, men tilliden er
kommet under beskydning fra mange sider. Vores tillidsfulde samfund bliver
angrebet af udefrakommende tyvebander og banditter, som er vokset op i en helt
anderledes kultur, hvor social tillid ikke har nogen fremtrædende plads i
opdragelsen eller undervisningssystemet, som er de områder, hvor den sociale
træning primært foregår. Det er lande, der er hærget af korruption som en helt
uundgåelig effekt af manglende tillid generelt til samfundets fundamentale
funktioner. Korruption og tillid er omvendt parallelle størrelser.

Social tillid
er ”arvelig” og den er ”hårdfør”. Det er en holdning til tilværelsen og andre
mennesker, der er vokset frem i befolkningen gennem århundreder, og den
gennemsyrer alle forhold i samfundet. Den kan ikke bare indføres ved lov.

Tillid er en
ressource i et samfund, og hvad det angår, er Danmark et særdeles rigt land.
Men rigdommen skal plejes.

Bedragere og
snydere vil altid optræde på den offentlige scene. Stein Bagger og IT-Factory
faldt med et brag, da den økonomiske krise indtraf i 2008. Fribyttere af det
format kan man næppe beskytte sig imod, men det er enkeltstående tilfælde.

Det er
nødvendigt at fokusere på at bevare et højt niveau af social tillid, men afsløringer
af alvorlige tillidsbrist i offentlige institutioner de senere år forekommer
mig at have slidt alvorligt på beholdningen.

En højt anset
borgmester i Farum led samme skæbne som Bagger.
Takket være en skarpslebet presse blev hans lemfældige omgang med
offentlige midler afsløret. Den politiske facade slog revner.

Når det
afsløres, at kommunale myndigheder i årevis har overhørt advarsler om misbrug
og misrøgt af børn, så rystes borgernes tillid til systemet alvorligt.

Bankkrak på
stribe efter 2008, da den økonomiske boble sprang med et brag, der kunne høres
over hele verden, har tæret på tilliden. Økonomisk ruin for mange mennesker er
følgen af 14 danske bankkrak, som er et resultat af griskhed og dårlig ledelse.
Tilliden smuldrer.

Når SKAT må
nedlægge en hel afdeling til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, fordi embedsmændene
har anvendt trusler og metoder, der er uforenelige reglerne, så må
alarmklokkerne kime.

Efter 14
dages kampe i det Sorte Tårn i september 2011 fremkom regeringen med det nye
regeringsgrundlag. ”Et Danmark, der står sammen” var løftet til den kommende
regeringsperiode. Den overskrift signalerer tillid og sammenhold.

Status Quo to
år efter?

Splittede
partier i opbrud, lock out og strejker og politikere, der jagter popularitet
med smarte udtalelser, der ikke holder vand, er iøjnefaldende. Løftebrud må
være det ord, der er anvendt flest gange i beskrivelsen af den nuværende
regering.

Brudte løfter
øger presset på den sociale tillid.

Dags
Dato-rubrik juli 2013:

Tyveri af
tillid.