Kængurugenerationen
har sprunget sit sidste store hop, hvis det går som finansminister Bjarne
Corydon ønsker.

Velfærdssamfundets
pung, som kængurugenerationen med det veludviklede krævegen vil komme til at
springe forgæves op i, bliver mindre og mindre. Generationerne, der mener, at
det er samfundets pligt at forsørge dem ordentligt, hvis de ikke finder det
attråværdigt at finde et lønnet arbejde, de kan leve af, vil gå en svær tid i
møde. Dovne Robert gjorde samfundet en stor tjeneste ved at personificere
Kængurugenerationen.

ARBEJDE.

Det
er ordet, som finansministeren vælger, som det vigtigste, når han skal
komprimere formålet med regeringens reformer.

”Det
er det højeste formål i et samfund, at mennesker kan forsørge sig selv på
rimelige vilkår” understreger finansministeren. (JP 25.7.)

Ordet
runger af fortidens sociale kampe og det lyder gammeldags, og forårets
demonstrationer på Christiansborgs Slotsplads kunne også forlede til at tro, at
vi befandt os i et andet årti, /hvor store harmfulde horder af strejkende
arbejdere protesterede mod en regerings begyndende indgreb i de offentlige
goder. Alt for mange havde alt for hurtigt set en mulighed, som aldrig have
eksisteret før. Det har jeg ret til, lød det gennem socialkontorerne. Krævegenet blev udviklet til groteske
dimensioner. Velfærdsstaten stønnede./

Min
baggrund er efterkrigstidens nøjsomhed, og egentlig er det en god baggrund for
at værdsætte den forøgede velstand, som fulgte efter. Vi fik ind med
modermælken og med lærerens velmenende opfordring til at være flittige og
opføre os ordentligt, at man skal gøre sig fortjent. Gammeldags udtrykt, men
meningen er god nok.

Det
er i hjemmet og i skolen fundamentet til børnenes grundholdninger skabes, når
det drejer sig om fællesskaber og social tillid, som er grundsten i vores
velfærdssamfund.

De
seneste årtiers holdning til børneopdragelse har været, at barnet altid skulle
være medbestemmende. Det kompetente barn var et udtryk, som skulle forlede
forældrene til at tro, at barnet vidste bedst selv. Fløjlshandskerne blev slidt
godt og grundigt, og resultatet afspejles i urolige børn i klasserne, der ikke
fungerer på grund af uro og støj og manglende disciplin.

Finansminister
Bjerne Corydon udpeger skolereformen, der blev gennemført i foråret, som den
vigtigste reform, regeringen har fået gennemført.

”(Men)
skolereformen handler om noget fundamentalt. Det handler om hele næste
generations muligheder. Den er afgørende for, hvor vores land er henne om 10-20
år. Der er ikke noget, der i fremtiden
vil vise sig at have haft større betydning end skolereformen.”

Jeg
kunne ikke være mere enig. I flere år har jeg gjort opmærksom på den ændring i
folkeskolen, som havde karakter af forfald. Den manglende respekt for læreren
og de dårlige resultater fra internationale undersøgelser kunne ikke
bortforklares, selv om mange prøvede.

Det
var nærmest pinligt, når jeg gjorde opmærksom på, at der fandtes dårlige lærere,
og at der var umulige børn, der ødelagde undervisningen for de andre. Men
efterhånden gik det op for mange, også politikerne, at der var noget om
snakket. Meget endda. Det gik også op for dem, at det var alvorligt for landets
økonomi, for Danmark sakkede agterud på stort set alle felter.

Velfærdsstatens
afløser bliver konkurrencestaten, vurderer professor Ove Kaj Pedersen,
Copenhagen Buisness School. Landene indgår i en konstant international
kappestrid på kompetencer, viden og udvikling, som i sidste ende handler om
landets evne til at skabe arbejdspladser, vækst og en høj levestandard (JP
21.7.)

Hvis
Danmarks skal komme i form til den internationale konkurrence kræver det
veluddannede unge på alle områder. Den dygtige håndværker i dansk produktion
konkurrerer med håndværkere over hele kloden. Den samme konkurrence gør sig
gældende på stort set alle andre områder i erhvervslivet.

Det
bliver forhåbentlig moderne at være gammeldag: du skal være flittig, opføre dig
ordentlig og arbejde!

/
afsnit udeladt/ 49 ord for mange