DYYYT! DYT! DYT! Tre gange, så ingen i gaden kunne undgå
at blive nysgerrig. Det lykkedes. Der blev lettet diskret på slørgardinerne.

En hvid Ford Taunus 17 M holdt foran gadedøren, og de
optimistiske lyde var signalet til, at jeg skulle ud at køre i privatbil for
første gang i mit liv. Min nye kærestes far var kørelærer. Jeg var 18 år, og jeg
svævede på en sky hen til den åbne dør.

Det nærmeste jeg hidtil havde været på oplevelse af ”at
køre en søndagstur” var, når den skinnede sorte Mercedes PONTON med hvide
dæksider kørte op foran gadedøren til den moderne ejendom med franske altaner
på den modsatte side af Åboulevarden.

Ud af gadedøren skred fruen a la Grace Kelly med hvide
handsker, en koket hat og en håndtaske på armen fulgt af Conni og Helle på 9 og
11 år, som var ens klædte lige som prinsesserne.

Far lettede på hatten og åbnede galant døren for fruen.
Derefter åbnede han den bageste dør for de to piger, der artigt havde ventet
iført sommerkjoler med vidde, samlede knæ og hvide sko med ankelrem.

Jeg stod i behørig afstand med øjnene på stilke og fulgte
sceneriet, og da bilen slog vingen ud og roligt satte i gang, kunne Conni og
Helle lige nå at vinke kongeligt til mig.

Det er omkring 60 år siden, jeg fulgte den sorte Mercedes
med øjnene.

X
101

var nummeret. Himlens nummer, sagde min mor.

Tal er uinteressante, synes jeg, og jeg er helt klar
over, at nakkehårene vil stritte på matematisk interesserede. Jeg bliver træt
af tal med mindre, de fortæller en historie eller er ”pæne”. Symmetri eller en
logisk orden tiltaler mig.

2.278.000
personbiler kørte i Danmark ved indgangen til 2014. Det er fire gange så mange
som for 50 år siden, hvor 605.000 personbiler tøffede rundt på de danske veje.

1.623.000
benzinbiler og 653.000 diselbiler er indregistreret og som rosinen i pølseenden
1536 elbiler. I alt sled 2.935.000 motorkøretøjer på den danske asfalt.

49.895.000.000 km var det totale antal km, der blev tilbagelagt i 2008 på
dansk asfalt af alle typer motorkøretøjer. Det svarer til 1.247.375 gange rundt
om Ækvator. Tjek selv, jeg er dårlig til nuller.

2.4 mil. personbiler
biler vil i 2017 futte rundt på 71.600 km offentlig dansk vej, hvis udviklingen
holder den samme kadence de kommende år som de seneste 10 år.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det vil være at køre
i København til den tid. Forleden skulle jeg køre fra Gl. Mønt i København til
Kampmannsgade. Ifølge Krak er der 2,1 km inkl. ensrettede gader og køretiden er
beregnet til 3 min. Det tog mig 45 min. at tilbagelægge de 2,1 km. Myldretid?
Vi holdt stille, og jeg holdt vinduerne tæt lukket. Jeg har hørt, at
morgenløbeturen i London rundt om Hyde Park skulle erstatte at ryge 20
cigaretter om dagen.

Hvis du bor i Hangzhou, en kinesisk by på 7 mil.
indbyggere 180 km sydvest for Shanghai, så har endetallet på din nummerplade en
betydning. For at begrænse trafikken og forureningen i byen er der indført
restriktioner, så bilen ikke må køre i byen mellem 7:30 – 9:00 og 17:00-18:30
på en bestemt ugedag. Det er endetallet på din nummerplade, der bestemmer
dagen. 1 og 9 må ikke køre om mandagen, 2 og 8 må ikke køre om tirsdagen, osv.
Weekenden har sin helt egen ”køreplan” af hensyn til turismen, som bystyret
prioriterer højt. På ulige datoer er det forbudt biler med lige endetal at køre
ind til byens attraktive turistområder og vice versa.

Kl. 02.00 i nat begyndte sommertiden.

Første
gang sommertid blev indført i Danmark var i 1916. Sparehensyn var begrundelsen
på grund af 1. Verdenskrig. Fra 1940 – 48 blev urene igen stillet frem om
foråret, men fra 1980 har sommertid været indført hvert år. Sommertiden
fastsættes ved kongelig anordning. Den seneste anordning er nr. 858 af 26.
september

2001.

Fuglene
er ligeglade med sommertid. De starter deres morgensang, når naturens vækkeur
går i gang.

For mig
signalere sommertid, at nu kan jeg snart køre topløs.

En tur ud på
de snoede fynske veje med blomstrende syrenhegn en smuk forårsdag med taget
slået ned, er foryngende og langt bedre end Botox.

Min glæde
over smukke biler og smukke tal er intakt efter millioner af kilometer, mange
forskellige bilmodeller og et par pæne numre. f.eks. 22 33 5. Det beholdt jeg i
mange år.

En forårsdag
mødte jeg min store ”kærlighed”. Hun stod der og strålede med taget slået ned
og indbød til at få alle drømme opfyldt. En Mercedes SLK 200 med Kompressor, tellussilbermetalicfarvet
og med rødt læderindtræk. 12 smukt koreograferede, effektive bevægelser
åbenbarer sig, når hun lukker sig op og slår taget ned. Det er ren ballet. SLK
initialerne Sportslig, Let, Kompakt, inspirerede med det samme til, at hun kun kunne
hedde Slikkeline.

Men der var
mange nuller på skiltet i Slikkelines forrude.

Da jeg
fortalte en af mine unge venner, at jeg overvejede at købe en sportsvogn,
udbrød han spontant: ”Gør det, inden det bliver pinligt!”

Det gjorde
udslaget. Jeg vil godt fortryde noget, jeg har gjort. Men at fortryde, noget
som jeg ikke gjorde, det vil jeg
ikke.

To gange gik
jeg forgæves til forhandleren for at sætte min underskrift efter de mange
cifre. To gange svigtede modet mig. De mange cifre var en barriere, fordi jeg
godt vidste, at en bil er den dårligste investering, men kan foretage.

Tredje gang
lykkedes det. Fornuften sejrede heldigvis ikke.

Jeg
betingede mig, at Slikkeline fik et smukt nummer, for jeg ville ikke køre rundt
med et grimt nummer.

Jeg nyder at
køre, og jeg noterer mig med fryd, at andre også har blik for Slikkelines
smukke linjer.

Og hun har
et nummer, der passer til hendes parisiske elegance

YN 44 8 44.