SMAK!!

Lussingen ramte hårdt og præcist Kenneths kind. Vi stod
uden for klasselokalet og stirrede olmt på hinanden, Kenneth og jeg.

Baggrunden for situationen opstod, da jeg samlede
klassens stilehæfter ind.

Jeg var nyuddannet lærer, gravid i 8. måned, og jeg havde
5. klasse til dansk. 32 elever. Kenneth var oversidder, så han var et år ældre
end sine klassekammerater, og det år gav ham en status i klassen, som var
bestemt af angst eller beundring.

Jeg havde rakt hånden ind over Kenneths bord, så han kunne
række mig sit stilehæfte, som min gravide mave forhindrede mig i at nå. I
stedet for at give mig det, så han hånligt nedlandende op og ned af mig.
Attituden var ikke til at tage fejl af: det kan du da selv tage.

Jeg blev rasende. Den attitude ville jeg ikke finde mig
i.

”UD!” råbte jeg og pegede med strakt arm mod døren.

Kenneth rejste sig med et svedent grin for at signalere
til klassen, at han var ligeglad. Jeg fulgte efter sydende af raseri over hans
flabethed.

Kenneth var trænet i at få en på kassen, og han har
ganske givet været emminet til undvigemanøvre. Men der var en ting, han havde
overset: jeg er venstrehåndet.

Det forbløffede Kenneth så meget, at han tabte både næse
og mund. Jeg har formentlig fulgt kindhesten op med en højlydt ordre om at
opføre sig ordentlig for fremtiden.

Lad mig fuldende historien med, at Kenneths bekendtskab
med min venstre hånd skete i november 1965. Først i 1967 afskaffede man med en
bekendtgørelse, kaldet Spanskrørscirkulæret,
læreres ret til at slå elever. Jeg forbrød mig altså ikke mod nogen lov eller
regel, men jeg vil tilføje for en ordens skyld, så den forargede læser ikke
bliver alt for ophidset, at jeg aldrig før eller siden har slået på andre
mennesker, og jeg går ikke ind for korporlig straf.

At det rygtedes på hele skolen, at den nye lærerinde
skulle man ikke komme på kant med, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg havde i
hvert tilfælde ikke problemer med at få ro i klasserne. Ro og koncentration er
forudsætninger for al undervisning – dengang som nu.

Helt frem til 1990èrne lullede danskerne sig ind i den
opfattelse, at vi havde verdens bedste folkeskole.

Den fremstormende internationalisering op gennem 90èrne
flåede med ubønhørlighed sløret fra manges øjne.

Pisa-undersøgelserne, som tester, hvor gode
15-årige elever er til at bruge deres faglige kunnen i læsning, matematik og
naturfag i det virkelige liv, har siden år 2000 revet de sidste trevler af det formildende
slør væk fra danskernes forestilling om verdens bedste folkeskole.
Danske
elever er middelmådige. Det er en konstatering.

Der er en udtalt mangel på disciplin og ro i klasserne.
Det har længe været erkendt.

I 2005 nedsatte undervisningsminister Bertel Hårder (V)
”Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen,” som udgav en
vejledning.

En undersøgelse fra 2006 af effekten af de gode
anvisninger viste, at 85 % af samtlige skoler aldrig havde anvendt
vejledningen.

Endelig er det gået op for undervisningsminister
Christine Antorini(S), at der er noget rivende galt i den danske folkeskole.
Der skal nye startegier til, mener hun.

”Man har nok været lidt håndsky i forhold til, hvor
konsekvent man har signaleret nødvendigheden af ro og orden, men det er altså
nødvendigt.” Og så tilføjer hun med et forsonende smil formentlig af frygt for
at blive betragtet som politisk ukorrekt: ”Det er dog ikke et mål i sig selv,
at der bruges masser af sanktioner.”

Hun fuldender sin talestrøm med, at lærerne skal have
kurser i ledelseskompetence, og det vil det løse problemerne.(DR 2.2.)

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre,
anbefaler dialog og ikke eftersidning (TV 2 News 2.2.), og 18% af forældre
accepterer børns brug af mobiltlf. i timerne iflg. en undersøgelse Danmarks
Lærerforening har gennemført.

”Jeg tror, det er helt afgørende med en holdningsændring,
så vi får skabt respekt omkring undervisningen,” siger Ander Bondo Christensen,
formand for DL, som er fortørnet over resultatet.(B 3.2.)

Alex Ahrendtsen, DF, peger på en række konkrete sanktioner:
eftersidning, fejning af skolegård eller rengøring af toiletter. Så bliver de
uvorne elever hurtigt trætte af det, mener han.(BT 5.2.)

Niels Egelund, professor i pædagogik: ”Der er brug for,
at man i højere grad markerer over for nogle elever, at deres adfærd er helt
uacceptabel. Efter min mening er mulighederne, man har for at straffe eleverne
for få og for små. Det gør, at man i dag ser nogle adfærdsformer i skolen, som
er helt utilstedelig, og som det er svært at gribe ind over for.”(DR 2.2.)

En meningsmåling som Wilke har foretaget for JP viser, at
75 % er i større eller mindre grad tilfredse med det faglige niveau. Kun
20 % mener, at det faglige niveau ikke er godt nok.

”De fleste forældre er jo glade for deres egne børns
skole,” mener formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagen, ”men alle de
gode historier, der er at fortælle om skolen, er svære at få øje på i
medierne,”

Professor Niels Egelund mener, at de tilfredse forældre
ikke har ret meget at have deres tilfreds i.

”Hvis danskerne er tilfredse, må det bunde i, at de ikke
ved, hvor galt det står til. Fagligheden er ikke god nok i dag.” (JP 1.2.)

Enig.

Det vil tage årtier at genopbygge en folkeskole, der
lever op til fremtidens storekrav på alle områder.

Kenneth voldte mig ikke problemer i de tre år, jeg
underviste ham i dansk. Da jeg rejste fra skolen og skulle sige farvel til
klassen, kom han hen til mig, bukkede og rakte hånden frem. ”Farvel,” sagde
han, ”og tak.”

Da ramte Kenneth plet – jeg blev varm om hjertet.